Ramsløg er blevet meget almindelig i de danske skove og vokser i tætte bevoksninger.
Til brændevin kan både bruges blade og blomster, men blomster giver den mest raffinerede smag.
Smagen af Ramsløg minder meget om Hvidløg, men er mere aromatisk.
Efterhånden er Ramsløg blevet almindelig i mange butikker.
Lav en essens hvor du kommer blomster eller blade i et glas med låg, Bruger du blomster er ca. en kopfuld fint, bruger du blade så en god håndfuld til 3 dl. Brøndum Klar.
Efter ca. 6 dage filtreres essensen, der har fået en flot forårsgrøn farve. Ramsløg er meget kraftig i smagen og skal fortyndes med Brøndum Klar mindst 1:4.
Du kan også bare vælge at lade Ramsløg ca. 24 timer, den er så drikkeklar som en dejlig forårssnaps.
I nærheden af Ramsløg vokser ofte Liljekonval, der er absolut giftig. Det er dog let at kende forskel da Liljekonval ikke har den kraftige Hvidløgslugt – smag.