En af de første rigtige forårsbebudere er Mælkebøtten hvor det er de fine gule kronblade vi bruger. Det er lidt af et pillearbejde at fjerne de grønne dækblade, men nødvendigt. Lad de gule kronblade trække ca. 3 dage. Det er ikke sikkert du skal fortynde, men det er jo en smagssag.
Mælkebøtte snapsen er en typisk forårssnaps med en frisk smag. Smagen holder ikke lang tid, den forsvinder efter få måneder, og man kan så glæde sig til næste år.
De friske nye blade er fine i en salat, saften vireker smertestillende og er fint som middel hvis man har været for tæt på brændenælder. Mælkebøtte indeholder A-vitamin samt C-vitamin