De knapt udsprungne birketræer er en af de første forårsbebudere.
Pluk de små blade, ca. en god kopfuld og lad dem trække på en absolut neutral brændevin. I løbet af få dage filtreres essensen og kan nu blandes op med brændevin. Det er ikke meget der skal fortyndes, men man vil finde ud af at brændevinden tiltager lidt i smag efter et par uger.
Fra starten har brændevinen en flot grøn farver der dog ændre sig ret hurtigt til mere brunlig.
Birk er angivet på Drogelisten med 1 g. blade eller bark som max. forbrug pr. dag. Der er ikke angivet en begrundelse
Ofte sker der det at brændevinen efter at være gemt i flere måneder taber den rene lidt syrlige smag og bliver efter min mening ret uinteressant. Birk er en god forårssnaps, men ikke værd at gemme.