Snaps og Urter

Paradisæble

Paradisæble findes i utallige forskellige sorter, der ikke alle egner sig til brændevin. En af de sorter, der giver det mest sikre resultat, er ”Pumulus John Downie”, et paradisæble med en god farve og en fin smag.

Paradisæble-brændevin er en særdeles god begyndersnaps, træet er let at finde, og man behøver ikke store mængder.

Æblerne høstes på det tidspunkt, hvor de begynder at falde af træerne. Skæres i både og fyldes i et syltetøjsglas. Det er vigtigt, at frugten dækkes godt og vel med alkohol. Dækkes æblerne ikke helt, startes en forrådnelsesproces, der ødelægger brændevinen.

Filtrer brændevinen gennem et kaffefilter over i en flaske, og lad den stå natten over. Hvis du har en god kraftig essens, kan du fint blande en del med alkohol og gemme resten til senere brug.. Hvor stærk den skal være, bestemmer du selv, men pas på – der er ikke tale om en æblesnaps som dem, du kender fra Tyskland, den er meget kraftigere og bedre.

Man kan fint eksperimentere med Paradisæble-brændevin, prøv f.eks. at blande lidt malurt i, det giver en helt ny spændende smag.

Latinsk navn : Malus Evereste
Hvilken plantedel bruges :Hele æblet
Behandling : Fryses
Anvendes : Frisk
Findes generelt ved: Læhegn, Skov eller skovbryn, Parker og plantede bevoksninger, Haver
Trækketid : 1 -2 mdr.
Filtrering : Ja
Hviletid efter filtrering : 2 uger
Fortyndning : 1:5
Kan sødes : Ja
Gemmes : Bliver bedre over flere måneder og år