Er udviklet af etatsråd Rehder i 1850. Han ville lave en dram til hæren, der var god, hvis soldaterne skulle i særlig hård tjeneste. Brændevinen kunne købes i alle hærens marketenderier.
Opskriften er af Museet Dybbøl Banke fundet i en gammel håndbog for hæren. Snapsogurter.dk har udviklet denne bitter med de originale ingredienser. Opskrifterne indeholder korbenedikt eller benediktiner tidsel.
Det botaniske artsnavn benedictus betyder lovprist og hentyder til de mange gode egenskaber, man anså planten for at have i middelalderen, hvor den var en højt skattet lægeurt.
Den blev bl.a. brugt mod orm og feber, og mod pest og forgiftning blev den regnet for at være en af de bedste urter. Korbenedikt stammer fra Spanien og har været kendt i Danmark siden middelalderen.
Desværre findes den i dag kun i nogle få klosterhaver. En anden er angelikarod eller kvanrod, der er almindelig både i haver og i naturen. Ingefær indgår ligeledes i opskriften.
Smagen på denne bitter er meget fyldig, og man har helt sikkert glæde af eftersmagen i flere minutter. En bitter, der giver både smag og varme. En oplagt bitter til fisketuren eller jagten. Regn med en trækketid på 2 uger. Fortynder du, hvilket nok er nødvendigt, har du til 2 hele flasker bitter.
Pris på begge poser er 85 kr. og dækker pose med ingredienser, vejledning og selvklæbende etiket.