En af mine meget gode venner er blevet bidt af det med at lave sin egen bitter, som man kalder det ”over there”.
Efter at have investeret med aktier i et destilleri, der bl.a. laver Vodka, er han nu startet med at udnytte flere af de bær, der vokser i området omkring, hvor han bor. Han startede dog med at deltage i et kursus, afholdt af Salt Lake University via nettet. Forskellen på de bitters, de laver, og kryddersnapse, er ikke stor, men bitters bruges derovre mest i cocktails og blandet i vin.
Det bliver spændende at høre om, hvad de finder ud af ”over there”.
Jeg har et par gange, ved private lejligheder, lavet internationale foredrag i USA om kryddersnaps.
Alle synes det var spændende, men flertallet, der var amerikanere, synes det var lidt farligt og smagte mærkeligt.