Drømmer du om at lave din egen unikke julesnaps, fyldt med smage fra naturens egne urter eller ingredienser, du nemt kan finde i supermarkedet?
Så er denne workshop lige noget for dig!
På workshoppen vil Jan Kristiansen, der har mere end 35 års erfaring med at lave snaps, dele ud af sin store viden og krydre aftenen med sjove og inspirerende anekdoter. Du får ikke bare hans ekspertise, men også opskrifter, du kan tage med hjem og bruge til at imponere dine gæster til jul.
Vi starter med en grundig introduktion til de vigtigste og mest enkle principper for at lave din egen brændevin. Her gennemgår vi, hvilket udstyr du har brug for, hvilke typer brændevin du kan bruge, og ikke mindst hvordan du bedst opbevarer din snaps. Undervejs vil du få flere smagsprøver, der hjælper dig med at finde frem til præcis den smag, der passer til din personlige julesnaps.
Det kan være svært at vælge mellem de mange spændende muligheder, men vi hjælper dig med at smage dig frem til din favorit. Som deltager får du to glas med hjem med din egen komponerede essens – klar til at blive færdiggjort og nydt til jul. For at fuldende oplevelsen sørger vi selvfølgelig også for lidt lækker mad, der passer perfekt til snapsen.
Du får også et dybere indblik i de forskellige ingredienser og deres anvendelse – så du ved præcis, hvilke urter der kan give din snaps et personligt præg.
I løbet af aftenen vil du få serveret seks smagsprøver af Jans egne kryddersnapse, svarende til cirka tre genstande, sponsoreret af Brøndums Klar. Og ja, der vil selvfølgelig være lidt ekstra godt til maven, så vi kan holde energien oppe.
Dato: Fredag 25.10.2024 kl. 17:00-20:00
Sted: Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C
Lokale: FRB-001 Stiften Loungen (80)
Tilmelding: Via FO Aarhus – Alle kurser
Pris: kr. 405,- inkl. materialer, udstyr og mad.
Er du modtager af nyhedsbrevet, kan du bruge rabatkoden julesnaps2024 og få workshoppen til kun kr. 350,- pr. deltager.
Vi glæder os til at se dig!