Mulighederne er mange, men mon ikke Brøndum Klar er en af de meste foretrukne.
Snapsogurter.dk bruger Brøndum Klar til de fleste smagsprøver og en række af de snapse der sælges forskellige steder.
Årsagen er at snapsen indeholder en blød alkohol der er tilsat humle og en lille smule akaciehonning. Netop honningen giver en udvikling af smagsstofferne, ganske på samme måde som hvis du bruger lidt sukker i din madlavning. Det kan godt være at der lige skal gå 1 til 2 uger, men så er den der.
Flere har spurgt om hvem der egentlig laver Brøndums produkter.
Ejeren af mærket er det svenske firma Galatea der for nogle år siden købte brandet fra Altea.
Selve produktet laves, efter de oplysninger vi har, i Finland, men skifter vist sommetider.
Brøndum produkterne distribueres af Conaxess Trade med domicil i Hvidovre, til de forskellige steder.
Produkterne kan købes i Danmark og ved grænsen.
Vi ved godt at der efterhånden er flere gode alternativer til Brøndum Klar, men vores erfaring er at netop det at lave en snaps med de rigtige tilsætninger kan være en udfordring.