Kvan var fra vikingetiden en uhyre vigtig plante, tit og ofte var den det eneste værn i mod skørbug og andre sygdomme. Vikingerne tog den med til Færøerne og Island, hvor den stadig er en skattet plante. Desværre er den næsten ikke til at finde i Danmark, hvor den eller findes i vådområder ved fjorde og strandenge
Den almindelige Kvan er den mest velegnede til kryddersnaps hvor i mod den ”amerikanske” med en rød stængel ikke er velegnet.
Både rod, blade og stængel kan bruges mod forkølelse, forstoppelse og gigt. Olie udvundet af Kvan frø og rod anvendes i Gin, Vermouth og parfumer. De nye blade er desuden gode at bruge i salater som en lidt bitter del af salaten.
Flere frøbutikker og planteskoler har frø til såning i urtehaven. En lille sjov ting er at frøet har godt af et par dage i fryseren, før de lægges i jorden. I en opskrift blev jeg foreslået at bruge kvanfrø; det er én af de snapse, der har været længst i mit lager.
Næsten alt på Kvanplanten kan bruges, men stængel og blade er de mest anvendelige.
Kom et par friske blade i en flaske med ren vodka og smage lidt på de liflige dråber efter 1-2 dage. Snapsen er drikkeklar og kan i den første tid spædes op, hvis det synker i flasken.
Laves essens, så brug bladene eller roden, der bedst tages op i januar eller februar. Den gøres ren og skæres i skiver, tørres i ca. 2 dage og kommes på vodka i ca. 8 dage. Husk at filtrere den gennem et kaffefilter. Du får et kraftig udtræk, der rækker til mangen en god flaske. Kvan-snapsen bliver bedre med tiden og får en flot brun farve. Ofte har jeg foræret en flaske kvansnaps med bladet i flasken som en anderledes vært/værtindegave.