Lav din egen julesnaps – Hobro
Lav din egen julesnaps
Denne workshop fokuserer på det at lave sine egne julesnapse, baseret på urter du selv kan finde ude i naturen eller i supermarkedet.
Vi starter med at gennemgå de mest grundlæggende og enkle regler for at lave sin egen brændevin. Herunder hvilke værktøjer er nødvendige, noget om hvilke brændevine vi kan bruge og ikke mindst flasker og opbevaring.
Det kan være svært at overskue alle mulighederne, men du får lejlighed for at smage nogle stykker så du får en idé om hvad du gerne vil have med hjem.
Alle deltagere har mulighed for at få flere ingredienser med hjem.
Vi starter med at smage os ind på forskellige typer, og bestemmer hvilke smage der skal være i netop din snaps. Navnlig gør vi lidt ud af at kunne kombinere med de smage vi får præsenteret på julebordet. Der instrueres i at færdigbehandle snapsen før lagring.
Materialer der udleveres
Deltagerne får alle udleveret en flaske Brøndum Klar snaps 70 cl. og 2 glas til essenser.
På kurset vil der være mulighed for at vælge mellem 15 -20 forskellige krydderurter, bær/frugter, der alle er velegnede til en kryddersnaps. Vi sørger for at der labels og små plastikposer.
Værktøj
Det er en god ide at medbringe bæreposer, en kniv og skærebræt
Se mere og tilmelding på Komponér din egen julesnaps | LOF Mariagerfjord-Rebild
