Din egen Gin

Knus 12 Enebær let i en morter, eller giv dem et par slag med siden en stor kniv.
Kom de knuste bær i et stort glas med skruelåg el. lign og tilsæt 3 dl. Brøndum Klar i glasset. Efter ca. 12 – 14 timer filtrerer du alkoholen gennem en tragt og et kaffefilter og kan derefter smage. Du kan nu justere smagen. Hvis du synes den er for stærk med for megen enebær-smag, fortynder du med en del af den Brøndum du har gemt. Skal den have mere smag laver du en lille portion med flere enebær og blander.
Du vil sikkert bemærke at Ginnen har en brunlig farve der kommer fra Enebærrene. Jo længere tid bærrene trækker jo mørkere bliver alkoholen.
Laver du en essens med trækketid på flere dage vil du opdage at den karteristiske smag af Gin ændres til en mere rund og sødlig smag.

Hvis du gerne vil prøve at kombinere med andre smage, vil vi foreslå at du laver en essens af de urter eller frugter du gerne vil prøve. Det er så meget lettere at styre hen til den smag du gerne vil frem til. Du kan f. eks. bruge mange af de essenser der er opskrift på Brøndum Snaps’ Facebook side eller hvad med Solbær, Slåen, Æble, Havtorn, Hyben, Timian osv.

Husk: Hvis du selv plukker dine Enebær skal det være de mørke bær fra sidste år. De grønne giver en skarp terpentinsmag, der gør ginnen udrikkelig.