Tormentil Rod

Potentilla erecta

Går man tur på heden eller i et fugtigt område, får man måske øje på den lille plante, der gemmer sig mellem græs, lyng og andre planter. Selve planten er mellem 5 0g 10 cm høj med tynde stængler og en lille gule blomst med fire kronblade.

Det er roden, der indeholder de interessante aromastoffer. Umiddelbart kan det være svært at finde ned til den knoldede rod, selv om den ligger lige under selve planten. Roden ligner en Skorzonerrod med sine tråde og den brune farve. Skærer man et snit gennem roden, er man ikke i tvivl, straks rødmer snitfladen og viser, hvilken flot rød farve der kan ventes. Tormentil høstes bedst i efteråret.
Vær opmærksom på at en del af roden kan være halvrådden, den del og gerne lidt mere skæres fra.

Rens roden godt under rindende vand og lad den tørre en dags tid. Skær roden i skiver og overhæld den med alkohol, helst smagsløs alkohol. Efter få dage kommer den flotte røde farve til sin ret og efter ca. 7 dage er den klar til filtrering gennem et kaffefilter.

Smagen er meget karakteristisk og kræver for mange en del fortynding.

Hvilke plantedele bruges: Rod
Anvendes: Frisk
Behandling: Tørres
Opbevaring: Bruges frisk
Findes generelt ved: Strand/Strandenge, Hede arealer
Trækketid: 1 uge
Filtrering: Ja
Hviletid efter filtrering: 2 uger
Fortynding: 1:4
Kan sødes: Nej
Gemmes: Ja