Birk

Betula (flere arter)

De knapt udsprungne birketræer er en af de første forårsbebudere.

Pluk de små blade, ca. en god kopfuld og lad dem trække på en absolut neutral brændevin. I løbet af få dage filtreres essensen og kan nu blandes op med brændevin. Det er ikke meget der skal fortyndes, men man vil finde ud af at brændevinden tiltager lidt i smag efter et par uger.

Fra starten har brændevinen en flot grøn farver der dog ændre sig ret hurtigt til mere brunlig.

Birk er angivet på Drogelisten med 1 g. blade eller bark som max. forbrug pr. dag. Der er ikke angivet en begrundelse

Ofte sker der det at brændevinen efter at være gemt i flere måneder taber den rene lidt syrlige smag og bliver efter min mening ret uinteressant. Birk er en god forårssnaps, men ikke værd at gemme.

Hvilke plantedele bruges: Bladene
Anvendes: Frisk
Behandling: Tørres
Opbevaring: Bruges frisk
Findes generelt ved: Læhegn, Skov eller skovbryn, Parker og plantede bevoksninger, Haver
Trækketid: 1 uge
Filtrering: Ja
Hviletid efter filtrering: Drikkes med det samme
Kan sødes: Nej
Gemmes: Nej