Velkommen

Der er ingen tvivl om, at det at lave kryddersnaps er stærkt vanedannende, men samtidig en hobby der giver stor glæde hele året rundt.

Glæden ved at samle, komme på flaske, prøvesmage og ikke mindst se glæden hos gode venner, når der skænkes op, er svært at forklare – den skal opleves.

Når jeg kommer rundt i landet som foredragsholder møder jeg mange mennesker der pusler med den gode hobby, og så går snakken med tips, erfaringer og gode råd. Ind i mellem får man da også en hilsen fra en entusiast der blev sat i gang ved et foredrag eller på en snapseurtetur.

 


Der er såmænd ikke meget at fortælle om mig og krydderbrændevin.

Egentlig startede jeg jo bare fordi jeg fik lov at smage en af min tantes lillebrors snapse som han havde lavet til jul.
På en eller anden måde blev jeg grebet af det der med at kunne samle vilde urter og få dem til at smage af noget.
Det viste sig hurtigt at den nye hobby blev populær, også hos vennerne, så lige pludselig var jeg i gang.


Siden er ideen vokset og er idag blevet til en lille virksomhed snapsogurter.dk der udvikler, sælger og fortæller.
Vi afholder flere forksellige arrangementer overalt i Danmark. i løbet af sommerhalvåret bliver det til mange forskellige ture ud i naturen hvor deltagerne får en introduktion til hvilke urter der kan bruges og prøver hvordan snapsen smager.

 


Mine foredrag er baseret på praktisk og historisk viden krydret med smagsprøver og en god historie

En stor fornøjelse er det når folk ringer eller mailer og beder om et godt råd eller barte lige fortælle om en oplevelse. .

En række TV-udsendelser og interviews er det da også blevet til på landsdækkede TV og DR radio.